Lægeattest
Husk at få lavet en lægeattest og få den afleveret senest d. 3. teoriaften, da det ellers ikke er muligt at få berammet en teoriprøve.
Kørsel på vej
Kørslen starter og slutter i Ringsted. Vi mødes ved garagen, hvor der er mulighed for at klæde om.
Køreprøve
Alle der ønsker at aflægge køreprøve til motorcykel - skal starte køreprøven fra en manøvrebane. På banen skal der gennemføres 5 øvelser i håndtering af MC ved lave hastigheder(balancekørsel) og ved lidt højere hastigheder (50 km/t). Såfremt de 5 manøvreprøver bestås, kan køreprøven på vej fortsætte i direkte forlængelse af manøvreprøverne. Køreprøven afholdes fra manøvrebanen - Assensvej 5 i Slagelse.
Den motorcykel der benyttes på banen skal være den samme som benyttes på vejen. Samtidig med indførelsen af de nye manøvreprøver, bliver det også obligatorisk at køre i 100% MC sikkerhedsudstyr(bukser, jakke, hjelm, handsker, rygbeskytter og støvler), både i undervisningen og til prøven (og forhåbentlig også bagefter)
MC - Lille, Mellem, og Stor
19. Januar 2013 trådte den nye kørekortbekendtgørelse i kraft. Motorcykel kategorierne er herefter opdelt i tre:
- A1 (Lille Mc)
- A2 (Mellem Mc)
- A (Stor mc)
Kørekort A1 (Lille Motorcykel)
Alderskrav: 18 - 20 år
Begrænsning: Maks 125cc. (Maks effekt 11 kW (14,9 hk) og effekt mellem motor og vægt på maks. 0,1 kW/kg)
Start: Tidligst 3 mdr. før du fylder 18 år. Teoriprøven kan aflægges 1 mdr. før man fylder 18. Den praktiske prøve kan aflægges når man fylder 18.
Opgrader til A2: 2 års erfaring med A1 og herefter skal den praktiske prøve bestås med A2(Mellem Mc).
Kørekort A2 (Mellem Motorcykel)
Alderskrav: 20 - 24 år.
Begrænsning: Maks 499cc. (Maks effekt 35 kW (47,5 hk) og effekt mellem motor og vægt på maks. 0,2 kW/kg)
Start: Tidligst 3 mdr. før du fylder 20 år. Teoriprøven kan aflægges 1 mdr. før man fylder 20. Den praktiske prøve kan tidligst aflægges når man fylder 20.
Opgrader til A: 2 års erfaring med A2 og herefter skal praktisk prøve bestås med A(Stor Mc).
Særlige regler vedr. alderskrav:
Du kan tage kørekort til en mellemstor motorcykel når du er fyldt 18 år, hvis du er mekaniker el. lign. Eller under uddannelse hertil, eller hvis du er i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige beredskab.
Motorcyklen kan dog KUN føres i tjenesten, indtil du opfylder alders- og erfaringsbetingelserne for “stort motorcykelkørekort” (kategori A).
Kørekort A (Stor Motorcykel)
Alderskrav: 24 år.
Kategori A
(stor motorcykel)
Særlige regler vedr. alderskrav:
Du kan tage kørekort til en stor motorcykel når du er 20 år hvis du er mekaniker eller lign. eller under uddannelse hertil, og du har minimum to års erfaring på en mellemstor motorcykel.
Du kan tage kørekort til en stor motorcykel når du er 21 år hvis du er i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab, eller du alene ønsker at føre trehjulede motorcykler og biler med en motoreffekt over 15 kW.Motorcyklen kan KUN føres i tjenesten, indtil du opfylder alders- og erfaringsbetingelserne for “stort motorcykelkørekort” (kategori A).
Du kan tage kørekort til stor motorcykel når du er 22 år hvis du har mindst to års erfaring på en mellemstor motorcykel.
Begrænsning: Ingen ( Du må køre alle størrelser Mc)
Start: Tidligst 3 mdr. før du fylder 24 år. Teoriprøven kan aflægges 1 mdr. før man fylder 24. Den praktiske prøve kan tidligst aflægges når man fylder 24.
Det skal du kunne til køreprøven: Læs her.
Eller se klip fra youtube